Retninger inden for Feng Shui
Skrevet af Maianne L. Petersen
I dag findes forskellige retninger inden for Feng Shui, nogle baseret på den gamle visdom, som kineserne udøver den - andre tilpasset vestlig livsførelse og bevidsthed, om vores påvirkning af energiens forløb, samt farver og elementers påvirkning.Fælles for dem alle, er at de arbejder på et usynligt plan som fornemmes, bevist som ubevidst, og effekten er mærkbar.
Du kan herunder læser om de forskellige retninger.
Formskolen:
Dette er teorierne og læren om omgivelsernes betydning og indvirkning på bolig og erhverv. Teorierne beskriver, hvor og hvordan man skal "placere" sig i landskabet for at have et "energifyldt" og godt liv, for at familie, helbred og indtjening er de bedst mulige.
Under formskolen henhører teorierne om: Chi-begrebet, dvs. hvad energi er og hvordan energi arbejder, udenfor som indenfor, det være sig i boligen, på arbejdspladsen, som i kroppen.
Formskolen beskæftiger sig med positive/negative energistrømme og områder, jordstråler, elektrosmog og afhjælpning heraf, landskabsform, bygningers form og hvordan landskabet som bygningerne indvirker på dit liv, positivt som negativt.
F.eks. hvad det betyder at have en god Mingtang (den store åbne plads foran din indgangsdør) i stedet for blokeringer, eller hvad et spidst tag betyder for din succes, samt afhjælpninger heraf. Formskulen omhandler også indretning af rum i boligen og erhverv, med fokus på, hvordan man indretter sig, således at man altid har energi, det være sig i soverum, som i opholdsrum eller kontoret. Bagua-kortet, som betyder: De 8 livsområder i boligen pg man kan aktivere livsområderne og hvordan samt læren om farvernes betydning.
Formskolen er den ældste Feng Shui form og går over 5.000 år tilbage i tiden. Formskolens regler for placering af huse blev i starten i Kina udelukkende brugt som grav feng shui. I Kina var man meget overtroiske og havde en tro på re-inkarnation og at ens forfædre ville se med milde øjne på familien, hvis denne sørgede for at graven var opført på det bedst tænkelige energi-sted. Grav Feng Shui er derfor den ældste form for Feng Shui. Det går ud på at placere gravmonumentet på et højt energi-fyldt plads, på den rigtige beskyttede måde, således at forfædrene kunne leve deres liv videre på en god måde og støtte deres efterkommere.
Disse teorier om placering af gravpladser blev senere udviklet til også at omfatte huse og boligers placering og blve af den rige klasse brugt som et middel til at få flere penge, magt og indflydelse.
Senere udvikledes så kompasskolen og andre skole-teori-former.
Kompasskolen:
Dette er læren om elementernes indflydelse på boligen/erhverv.
Kompasskolen omhandler hvordan man bruger et LO-Pan kompas, og hvordan man lærer at inddele et hus i de 8 forskellige retninger/"lagkager". Hvilken betydning disse områder har for energierne i huset, hvor huset har de positive områder og de negative områder og læren om, hvordan samt hvordan man neutraliserer det negative og vender det til noget positivt.
Kompasskolen indeholder også læren om Øst-/Vest-gruppe huse og mennesker, hvor man ser på hvilke områder i et hus, der er mest positive for det menneske der bor i huset. Heri ligger også teorierne om hvert menneskes personlige gode og dårlige retninger, Pa-Kua tal. Læren om de fem elementer ligger også her, ligesom LO-SHU-Systemet henhører under kompasskolen. Lære om farverne hører også under kompasskolens grundbegreber.
Der er f.eks. et stort, uafklaret spørgsmål fra manges side, om hvordan man forholder sig til hhv. bagua'en, elementerne og farverne. Bagua'en viser, hvor i boligen man aktiverer sine livsområder, dvs. baguaen bestemmer, hvor man aktiverer sit parforhold, sin karriere mv. MEN Baguaen bestemmer ikke hvilke farver og elementer (energi) der er i boligen.
Elementer og farver hører under kompasretninger. Dvs. kompasretningerne bestemmer energiernes indfaldsvinkler, dvs. energi fra syd er meget forskellige fra energi fra nord, hvilke de fleste kan blive enige om, og det er uanset hvilket livsområde, man der befinder sig i. For livsområderne bestemmes ud fra energiernes indstrømning via indgangsdøren og er dermed uafhængig af i hvilken retning døren vender.
Lad mig give et par eksempler: Indgangsdøren vender mod vest, dvs. iflg. Kompasskolen er den energi, der strømmer ind ad døren, den vestlige energi, og elementet er metal, det kan være metal 6 eller metal 7. Men livsområdet man går ind i, når man går ind ad døren er = karriere. Denne regel gælder uanset i hvilken retning huset vender, men opgaven er så at kombinere livsområdet karrieren med det faktum at den vestlige energi kommer ind og dermed også farverne i området. De vestlige farver er jo som bekendt metal-farverne, guld, sølv, gul, hvid mv. Nu går opgaver så ud på at farverne i området skal henhøre under metal-elementet men "ting og sager", som man vil aktivere sin karriere med er uafhængig af heraf.
Andet eksempel: indgangsdøren ligger mod syd og man ønsker at aktivere sin karriere. Et af de gode midler til at aktivere sin karriere på er at bruge vand. Men brugen af vand er "forbudt " i kompasretning syd, da man så i givet fald "drukner" sit berømmelses-aspekt. I dette tilfælde gør man følgende: farver og energier hører under syd-elementet, dvs. farver er de røde, gule, orange og grønne. Karriere kan man så aktivere med f.eks. et verdenskort eller målsætningskort, men man bruger ikke blå farver på væggene og man bruger ikke vand, men man kan arbejde med begrebet "tør vand".
Flying Star-skolen:
Dette er det astrologiske aspekt indenfor FS. Hvordan arbejder stjernerne og hvordan påvirker de beboerne i bestemte livsperioder i boligen, dvs. hvorfor kan man risikere at blive syg i et bestemt soveværelse i en bestemt periode, eller hvordan kan det være at man ikke kan blive gravid i samme soveværelse i en bestemt periode. Det er også læren om boligens gode tidspunkter og dårlige tidspunkter og hvordan man lærer at beregne gode og dårlige områder i hhv. bolig og erhverv.
Herunder ligger også mange astrologiske gode "indstrålingsretninger", som man med fordel kan aktivere.
Lad mig tage et eksempel: man har prøvet at aktivere sit livsområde i boligen: parforhold og kærlighed, men uanset, hvad man gør så lykkes ingenting og man forstår ligesom ikke, hvad der sker. Man bliver måske lidt skuffet og resignerer og synes ikke lige at Feng Shui fungerer. Men det gør Feng Shui. Man skal blot vide, hvor man ikke kan aktivere parforhold, selvom det er boligens område 2(parforhold). Aktiverer man ovenpå en "sorgens stjerne" her i området, ja så ender alle forhold i sorg og tårer.
(Men manden/kvinden, som man aktiverede for kom - kun resultatet af forholdet blev ikke som forventet). Disse forhold kan man tage højde for når man arbejder med Flying Star beregninger og astrologisk indfaldsvinkler og så lykkes tingene lige pludselig over al forventning.
Jeg har en "joke", som jeg tit siger til mine kunder: "I skal passe på med, hvad I aktiverer for, for I risikerer altså at få det.
Business Feng Shui
er hvordan man arbejder med Feng Shui til at få succes, tjene mange penge og blive berømt, hvis det er, hvad man gerne vil. Business FS bruges mest på erhvervsområdet til at indrette virksomheder, forretninger, klinikker mv. således at pågældende erhverv får det udbytte ud af sin energi, som ønskelig. Mange er de ting, som ligger under Formskolen og Kompasskolen går igen på Business området, men her fokuserer man næsten udelukkende på indtjening, succes og kunder. Mange virksomheder har også et ønske om at gøre noget godt for sine medarbejdere, at sørge for at disse arbejder i et godt indeklima, hvilket er et af hovedformålene med FS. Det er også en viden om, hvordan og hvornår man f.eks. bruger markedsføringsmidler med succes osv.
Vanddrageklassikeren
er en viden om, hvordan man bruger vand udenfor, som indenfor i sin bolig. Dels til at "energitisere" indeklimaet på den rigtige facon, dels til at tjene penge med og på.
Under vanddrageklassikeren ligger alle informationerne om hvor vand skal placeres, hvordan og hvorledes og hvor "bjerge" med fordel kan være. Ordet "bjerge" bliver tit i denne her forbindelse misforstået. Men når man ved at den teoretiske viden om "et bjerg" er en forhøjning i landskabet på 1cm. Så forstår man bedre "bjerges" betydning, som jo så kan være både en blokering i landskabet, som en beskyttelse.
Feng Shui haver
handler om, hvordan man indretter sin omgivelser, således at de støtter op omkring hus, bolig og er "en lise" at opholde sig i. Således at man føler sig fyldt med energi ved blot at vandre en tur igennem sin have.
Feng Shui haver kan indrettes på mange forskellige måder, men fælles for alle er, brugen af energistrømme, vands placering og drage-/Tigersider + den korrekte rygdækning.
Vital Energi Feng Shui
er en samlet informationsmængde, som udgøres af både form, kompas, vanddragen og astrologien. Man kombinerer mange aspekter, således at boligen føles som "en oase" at være i. En viden om, hvordan man "energitiserer" indeklimaet således at man altid har "energi" nok til sin rådighed.
Kilde: Maianne L. Petersen
www.caluna.dk


