Min vej ind i Feng Shui filosofien, startede med et kæmpe oprydningsprojekt for 7-8 år siden. Feng Shui kom nærmest af sig selv, efterhånden som vi kom igennem "bunkerne".

Først ramte oprydningsdillen mig, og til alt held fulgte Eva meget hurtigt efter, således at vi kunne være sammen om projektet. Det var dejligt.

Væk med alle "HVIS NU" tingene. Vi opdagede, at vi gennem de 17 -18 år, vi har boet i vores hus, aldrig nogensinde er gået tilbage til en "HVIS NU" ting. Århh, hvor var det skønt, at der blev luft bag dørene, på loftet, på vores udendørs pejse-terrasse osv. osv osv. Jeg kunne holde et helt foredrag om, hvad det har betydet for os.

En pudsig ting. Før vi startede på oprydningsprojektet havde vi en 15-20 små ting i huset, der skulle ordnes og ikke var blevet ordnet i lang tid; en knækket haveflise, en løs ledning i en udendørs lampe osv. Osv. Efter oprydningen sagde det lige BOM BOM BOM, så var det hele ordnet i løbet af ingen tid. Nu var det jo ingen sag at finde værktøj, det var nemt at komme i skuret, og bedst af alt var at hænge værktøjet på sin plads igen bagefter.

Jeg havde vel 8 spader, 6 river, 4 skovle osv. I dag har vi gemt EN af hver ting, nemlig den allerbedste spade, den bedste rive og den bedste skovl. Hvad var det lige der fik en til at gemme halvknækkede haveredskaber mm, hmmmmmmm?

Desværre kunne vi ikke bruge tid på at skille os ordentligt af med tingene, så jeg var til sidst på fornavn med alle på containerpladsen, det måtte ud af vores liv her og nu. Det havde vi måske gjort noget anderledes i dag og doneret tingene til dem, der kunne bruge det. På den anden side har jeg det således at de ting, der før var fyld i vores liv, ville være svært at "belaste" andre med, når vi nu opfattede det som fyld. Kan du se meningen?

Desværre var jeg på det tidspunkt en, der bekymrede mig meget om morgendagen. Jeg glemte at leve i nuet, og så er det svært at være lykkelig. Meditation og oprydningen bragte mig tilbage til nuet, og der har jeg været lige siden og agter ikke at forlade nuet igen, der har man det absolut bedst :-)

Jan Viholt,

http://viholt.dk