Hej [FIRSTNAME]
Feng Shui er nært knyttet til naturens energi. Vi mennesker er dybt forbundet med naturen. Maden kommer fra moder jord, vi får varme fra solen, vand fra regnen og vejr med vinden.
Jorden er en stor magnet, og verdenshjørnerne påvirker os med hver sin energi, som er knyttet til dette magnetfelt. Det er derfor man nogle gange oplever at man sover bedre med hovedet mod en bestemt retning. Kroppen er jo også energi, og denne energi retter sig ind efter det større felt omkring os.
I denne lange, kolde og hvide vinter er du måske blevet mere opmærksom på vejret og på naturens kræfter, end du plejer. Hvis du bor i en by, kan det være svært at skelne årstiderne, bortset fra temperatur og de grønne træer. Der bliver ryddet sne, saltet og gjort alt for at byen er farbar og ligner sig selv.
Her på landet hvor jeg bor, omkranset af marker til alle sider, er det lettere at mærke betydningen af naturens kraft og vejrets luner. Alt er stadig hvidt omkring mig og turen over marken med hundene har været præget af sne og is i lang, lang tid.
I går så jeg, at haren har spist af barken på vores små frugttræer. Den er sulten og maden har været gemt under isen meget længe. Fugle og dyr i naturen har det hårdt og et foderbræt er en stor, stor hjælp.
Som mennesker er vi små i naturens målestok. Vi har varme huse, tøj, biler, computere, køleskabe og fjernvarme. Vi har det godt og mangler ingen basale fornødenheder.
Feng Shui handler om energi. Energien, chi, fra naturen oplader os med kraft i kroppens energisystem og det er nu, forårets kraft skal lukkes ind i dine rum. Det gør du ved at gøre grundigt rent, åbne vinduerne og lukke den friske luft ind, sætte friske blomster på dit bord og ved din indgangsdør. Velkommen forår.
Du oplader også dine omgivelser med positiv energi gennem dine tanker og føleleser. Et positivt sind fyldt med glæde og taknemmelighed vil sprede ringe af god energi i dit hjem og på din arbejdsplads.
Jeg har lavet et bagua-kort som du kan bruge til dit skrivebord. Her kan du starte med at sætte en buket duftede tulipaner på området for velstande eller helbred - så er foråret allerde hos dig.
Feng Shui bagua-kortet viser sammenhængen mellem dine omgivelser og dit indre liv og det, som sker for dig på livsrejsen.
Du kan bruge bagua-kortet alle steder, og skrivebordet er et oplagt sted, hvis du sidder meget ved computeren eller bare ved et bord til daglig. Giv dit liv energi på de otte livsområder omkring centrum, som er dig selv.
Brug fantasien og de symboler og ting, du holder af, til at styrke energien. Det som står på kortet er bare ideer.
Karin Jensen som er en erfaren Feng Shui konsulent og underviser, starter en spændende Feng Shui uddannelse op i Århus. Uddannelsen giver dig et fundament, som sætter dig i stand til at skabe omgivelser, der nærer sjælen og giver plads til, at mennesker kan udfolde deres potentiale og kreativitet. Læs mere her.
Jeg holder workshop igen i Hobro midt i april, hvor du får mere indsigt om bagua-kortet og laver dit helt personlige visionboard som vil sætte fut i manifestation af det, du brænder for skal ske i dit liv. Læs mere her.
Webshoppen myldrer med små, søde elefanter fra Laos. Lykke-elefanterne sælges uden avance og alt overskud går til et hospital i Laos. Tjek dem ud her, man bliver glad af dem.
Vi har også fået smukke, håndlavede tin-skåle som er super gode til at balancere energien i køkken eller stue og som symboliserer overflod og rigdom. Se dem her.
Vores gallerier med flotte malerier og lækkert kunsthåndværk har fået flere spændende kunstnere ind. Det er et inspirerende besøg værd hvis du søger smukke ting til vægge eller hylder.
Jeg håber du finder inspiration i dette nyhedsbrev. Jeg ved at om et øjeblik er foråret hos os og snart vil kulde og sne være glemt. Jeg ser frem til de første påskeliljer og tulipaner, de første vitaminrige brændenælder og de smukke, smukke rhododendron allerede i maj.
Glade tanker fra
Joy Nielsen,
FengShui.dk
Du får dette nyhedsbrev, fordi du er tilmeldt på FengShui.dk.:
Feng Shui Webdesign